Der findes rigtigt mange science fiction film og bøger, der beskriver hvordan mennesker bevæger sig ind i en digital verden. De efterlader altså den fysiske verden udenfor, og lever i stedet hele deres eksistens i en verden lavet af et-taller og nuller. Nogle af bøgerne beskriver det som et paradis, mens andre har et mere dystert og dystopisk syn på tingene. Fælles for dem begge er dog, at det er fiktion: det er ikke en beskrivelse af den virkelige verden.
Men som altid, så har virkeligheden det nogle gange med, at lade sig farve af fantasien. Vi bevæger os stadig rundt i den fysiske verden, men vi har altid en fod i cyberspace. Det sker ikke igennem avancerede implantater i hjernen, eller teknologi fra fremtiden. Vores indgang til den digitale verden sker i stedet igennem skærme. Vi bærer alle rundt på en smartphone, og de fleste stirrer ind i dens skærm rigtigt mange timer hver eneste dag. Når vi endelig lægger telefonen fra os, så er det ofte en anden skærm, vi ender med at kigge på. Måske ser vi film eller TV serier på fjersynet, eller tjekker Facebook på vores iPad. Det kan også være vi arbejder på vores laptop, eller spiller et spil på en Nintendo DS. Faktum er, at vi i dag bruger mindst ligeså meget tid i den digitale verden, som vi gør i den virkelige.
Hvorvidt det er en god eller en dårlig ting, er der selvfølgeligt delte meninger om. Som teknologien ser ud lige nu, så finder jeg det dog helt tydeligt, at den ikke kan bære alle vores behov. De digitale teknologier er fantastiske til visse ting: de giver ekstrem god underholdning, og lad os læse om alt imellem himmel og jord. Men de sociale aspekter halter altså stadig. De såkaldte ”sociale” medier tilbyder os nemlig kun meget overfladiske forbindelser til vores medmennesker. Det synes jeg er synd, og måske direkte farligt.
For at bevare den tætte forbindelse med andre mennesker har vi altså brug for noget, der bringer os tilbage til virkeligheden. Den digitale verden er vanedannende, og vi kan blive helt rastløse, hvis vi bare lægger telefonen fra os, uden et alternativ. Specielt unge mennesker, der jo er vokset op med disse teknologier, kan have svært ved at forestille sig et liv uden den digitale legeplads.
Det er her, hvor brætspil kan gøre en enorm forskel. Et brætspil er nemlig en engagerende form for social underholdning, der kun eksisterer i den virkelige verden. Vi kan altså roligt lægge telefonen fra os: vi kommer ikke til at kede os. Brætspillet sætter en form for struktur på vores aktivitet, og på de ting vi kommer til at tale om. Man kan altså tænke på brætspillene som en facilitator af offline kommunikation. Spillets regler holder os i hånden, mens vi (gen)lærer hvordan man interagerer i den virkelige verden.
