Om man er erfaren eller nybagt jæger, så er det altid vigtigt, at udstyret er i orden. Man skal ikke gå ned på udstyr, og en jæger skal naturligvis have et godt haglgevær. En jæger skal have et gevær at skyde med, som er pålideligt og sikkert. Et gevær, som kan ramme og ikke svigter i mekanikken. Der er flere producenter af haglgeværer på markedet. En af de allerbedste og mest traditionsrige kommer fra det skønne Italien.
Et haglgevær fra Beretta er en god investering. Den verdenskendte italienske producent har leveret geværer til jægere og militær i århundreder og er kendt for deres kompromisløse konstruktioner, som gør deres geværer til noget af det mest pålidelige på markedet. Beretta fremstiller nogle af de mest populære geværer i verden og sætter en ære i at levere høj kvalitet. Der gås ikke på kompromis med noget, når Beretta laver geværer, der værdsættes højt verden over.
Begyndere og erfarne jægeres foretrukne mærke
Det italienske mærke grundlagdes helt tilbage i 1526 og har siden fremstillet geværer til både jægere og militær. Gennem de mange år er der nedlagt megen tradition for godt håndværk og grundighed i udførelsen. En tradition som stadig holdes i hævd. Det er ikke uden grund, at Beretta er et af de mest populære mærker hos både erfarne jægere og nybegyndere.
Et gevær er et våben. Det er ikke et stykke legetøj. De, der bruger geværer, skal vide, hvad de har med at gøre, og de, som producerer geværer, skal være opmærksomme på den alvor, der er nødvendig omkring tilvirkningen og brugen af våben. Et gevær skal være hundrede procent til at stole på, ellers kan det gå hen og blive farligt. Dette er man klar over hos Beretta.
Et personligt redskab
Hvis en jæger skal blive en god jæger, så skal han kende sit gevær til bunds. Geværet skal føles som en forlængelse af armen. Der skal ikke være noget kunstigt eller unødigt kringlet ved det. Et gevær skal være enkelt at bruge og pålideligt, så man både sigter godt og rammer godt. For en jæger er ikke jæger for sjov.