Dit Hjem Brænder Mere Energi af End Nødvendigt

De fleste danskere knokler mange timer om ugen på deres arbejde. Selv dem der elsker deres job, ville med al sandsynlighed ikke have lyst til at tage på arbejde, hvis de ikke blev betalt for det. Tid er nemlig noget, som vi alle godt kunne bruge mere af. Tiden vi bruger på arbejdet, er tid vi ikke kan bruge på andre aktiviteter, som vi måske sætter mere pris på. Hvis du ikke var nødt til at arbejde, så ville du nok bruge de 8 timer om dagen sammen med familie og venner. Du ville nok udforske nye steder, og måske rejse til andre lande. Det er mange ekstra timer, der kunne bruges på din hobby eller fritidsinteresse. Vi bruger altså en masse tid og kræfter på arbejdet, selvom vi har mange andre steder, hvor den tid og energi kunne have været brugt.

Vi har brug for penge, for at overleve og for at trives. Sådan er det i vores moderne samfund, og det er ikke et problem som sådan. Det er nok de færreste der ville have lyst til at opsige jobbet, og så leve som landmand eller jæger. Det moderne liv bringer rigtigt mange bekvemmeligheder og friheder med sig. Prisen for alle disse ting er så, at vi er nødt til at ”sælge” nogle af dagens timer til vores arbejdsgiver.

Jo flere af vores timer vi sælger, jo flere penge har vi at gøre med. Flere penge betyder flere muligheder. Det kan derfor godt være fristende, at arbejde længere tid. Overarbejde er måske ikke sundt eller sjovt, men det giver flere penge i lommen. De penge kan man så bruge på sin familie eller sine hobbyer.

Men hvad godt er penge, hvis man ikke har tid til de aktiviteter og mennesker, man gerne vil bruge de penge på? Overarbejde giver altså sjældent særligt meget mening. Det, du opgiver for at tjene pengene, er vigtigere end de ekstra penge, du får ud af det. Det er altså en dårlig byttehandel.

Et alternativ til at arbejde mere, for at tjene flere penge, er at spare penge. Når du sparer penge, så giver du ikke afkald på mere tid og energi. Du får derimod bare mere ud af den tid og energi, som du allerede har lagt.

Hjemmet er et af de steder, vi har de højeste løbende udgifter. Det er derfor et ganske oplagt sted, at lede efter måder, man kan spare penge på. Hvis du spørger en energikonsulent, så vil vedkommende næsten altid kunne sige, at dit hjem brænder mere energi af, end nødvendigt. Da energi koster penge, så betyder det altså, at du bruger unødvendigt mange penge lige nu. Hvis du beder energikonsulenten om at udfærdige en energirapport, så kan du se nøjagtigt hvad der skal til for, at sænke din boligs energiforbrug. Ved at tage disse forbedringsforslag til dig, kan du altså sænke dine løbende udgifter til el og varme.