Sådan Håndterer du Tvivlen om at Starte på Efterskole

Det er rigtigt populært at tage på efterskole, og mange unge mennesker overvejer det derfor. Mange af de unge mennesker hører positive ting om efterskolen fra forældre eller ældre søskende. Alle de gode historier fra tidligere efterskole-elever er nok den bedste reklame, som en efterskole overhovedet kan have. Det er nemlig svært at beskrive nøjagtigt hvad det er, der gør efterskoler så fantastiske. Specielt når man taler til unge mennesker, der ikke altid har en særligt positiv indstilling til det, at gå i skole, sådan helt generelt. Der er et stort antal af unge mennesker i folkeskolens ældste klasser, der føler sig skoletrætte. Tanken om aktivt at vælge en anden skole, kan derfor godt virke underlig. Hvis man ikke kan lide at gå i skole, hvorfor skulle man så bruge tid på, at vælge en skole? Men alle elsker at høre gode historier, og dem er der massevis af, fra landets mange efterskoler. De gamle elever deler ud af disse historier, uden nødvendigvis at have intentioner om at ”reklamere” for efterskolen. Det sker dog helt af sig selv: disse unikke og sjove historier er ikke nogen, man kan forestille sig på en ”almindelig” skole. Men de sker konstant på efterskoler. Pludseligt lyder det altså spændende at gå i skole!

Det er dog samtidig et stort skridt at tage på efterskole. Man siger farvel til sin gamle skole, og alle de lærer man kender så godt. Hvis man ikke har nogen klassekammerater der vil på samme efterskole, så siger man også farvel til sine venner. Man skal starte på en ny skole, hvor man ikke kender en eneste person. Endnu mere skræmmende er det, at man skal bo på efterskolen. Man kommer altså langt væk fra sine trygge og velkendte rammer, og skal til at prøve noget helt nyt og ukendt.

Det er derfor kun naturligt, at føle sig lidt i tvivl. Opvejer de potentielt positive oplevelser den usikkerhed man føler indeni? Det er absolut ikke nogen let beslutning.

Den bedste måde at komme tvivlen til gode på er, at besøge efterskolen. Det er nemlig den eneste måde, at nedsætte mængden af usikkerhed på. Du kan derfor med fordel deltage i efterskolernes dag. Her får man en rundvisning på efterskolen, og bliver derfor bekendt med de fysiske omgivelser. Man kommer samtidig til at møde lærerne, og får et indblik i fællesskabet og aktiviteterne. Ved at deltage i Efterskolernes Dag får man altså gjort op med store dele af usikkerheden. Pludseligt bliver det langt lettere at forestille sig selv at bo på efterskolen, og deltage i de mange sjove aktiviteter.

Det er selvfølgeligt også muligt, at et besøg på efterskolen får én til at træffe en anden beslutning. Men det er også kun positivt: det er da bedre at finde ud af det, før du er indskrevet og startet.