Fordelen ved at have malede gulve er, at man selv kan bestemme farven. Der er ingen grænser for, hvor mange forskellige farver man kan få, når man skal have malet sit gulv. Og det er virkelig smukt med et flot, nymalet gulv. Det vil pifte hele hjemmet op med frisk farve på gulvene. Inden man maler, er der naturligvis beslutninger, der skal tages. Det er også vigtigt at vide, hvilket materiale man skal male på.
En god gulvmaling kan forandre hele indtrykket af dit hjem til det bedre. Du vil blive overrasket over, hvor stort et indtryk farven på gulvet gør. Men inden du maler, så overvej lige, hvor meget du skal gå på gulvet, og vær sikker på, hvilket materiale gulvet består af. Dette kan være afgørende for, hvilken type maling du skal bruge. Har du afklaring på dette, kan du få et virkelig smukt og holdbart resultat med gulvmaling, der passer perfekt til formålet.
Akryl eller olie?
Skal du have malet gulvet i tv-stuen, hvor der måske ligger lidt tæpper på gulvet, og hvor I aldrig går med andet end strømpesokker og hjemmesko, så kan du sagtens bruge en akrylmaling af god kvalitet. Den gulvmaling, du anvender, skal holde i mange år, og det vil en god akrylmaling gøre i dette tilfælde.
Er det entreen, hvor der slides hårdere på gulvet, du skal male, så kan en gulvmaling på oliebase være en god løsning. Oliemaling er ofte mere slidstærk end akryl. Det er vigtigt, at du har klargjort for dig selv, hvor meget slid din gulvmaling skal kunne klare. Du kan altid rådføre dig med kundeservice i den butik, du køber gulvmaling i. Så er du sikker på at få bestilt det helt rigtige hjem.
Kvaliteten er vigtig
Kvalitet kan ikke overvurderes, når det kommer til gulvmaling. Her er der virkelig forskel på kvaliteten, både i forhold til slid og hvor længe farven bevarer sin friskhed. Det kan kun anbefales at betale lidt ekstra for at få den bedste kvalitet gulvmaling til dit hjem. Et smukt malet gulv vil vække glæde i mange år fremover.